Torsken er en velkendt fisk fra havet, på grund af de mange jokes om "at man kan være dum som en torsk", men samtidig er den en populær spisefisk, fordi dens kød er rig på omega-3 fedtsyrer. Torsken blev traditionelt spist som en fastemad førhen ved nytårsaften, og derfor har du måske også hørt navnet nytårstorsk.
I dag er den almindelig at spise hele året rundt, da den kan fanges på alle tidspunkter af året, nogle tidspunkter bedre end andre, dem vil jeg komme nærmere ind på. Samtidig er torskefiskeri simpelt, så hele familien kan være med. I denne artikel vil jeg gennemgå hvad torsken er for en fisk, hvor man fanger den og hvilket grej der skal til, samt tips og tricks.
Torsken er en rovfisk der lever i primært saltvand, men også brakke vande. Udseendemæssigt er den lys brunlig, med mere brunlige pletter over hele kroppen og har en hvid sidelinje på begge sider af kroppen. Farverne kan variere mellem brun, grøn eller rødlige nuancer, alt efter hvilken dybde og miljø den er fanget i.
Særligt kendetegn ved torsken er den tydelige skægtråd der hænger fra hagen, som den bruger til at finde føde på bunden med. Torsken kan også kendes på dens store overbid, som samtidig danner det, der ligner en næsetip. Lidt anderledes er også dens mange finner, tre rygfinner og 2 gatfinner.
Torskens diæt består af krebsdyr, muslinger, snegle og søorme, og når de bliver større skifter de over til småfisk som sild, makrel, kuller, fladfisk og endda kannibalisme. Torsken er god til at formere sig, da de lægger omkring 12 millioner æg, og ikke har nogle naturlige fjender, udover overfiskeri.
De torsk som bliver fanget i bælterne omkring fyn og sjælland, vejer typisk 2-6kg og er 35-70cm lange, da torsken trækker ud på dybere vand jo ældre og større den bliver. Så derfor er det en sjældenhed at fange store torsk på 10kg i bælterne, hvilket er det man vil kalde for en "måler".
For at øge chancerne for at fange store torsk, skal man op til Skagerrak, Grønland eller ud på Nordsøen. Danmarksrekorden i torskefiskeri ligger på 36,25kg og er fanget på det gule rev, hvor verdensrekorden er på 44kg ud nord for Norge.
Torsk går i stimer langs bunden på 6 til 100 meters dybde, og kan findes helt ned til 600 meters dybde. Torsken kan fanges i alt det danske farvande fra Østersøen til Nordsøen, hvor de samles ved skibsvrag og stenrev, hvor de søger føde. Torsken kan trives i mange slags miljøer, det vil sige at forholdene for dybde, saltindhold og temperatur kan variere væsentligt. Så derfor kan man ikke definere nogle indskrænkede forhold, hvor man kan være sikker på, at der er torsk, men bare rolig, de er der!
Torsk kan man fange hele året rundt, så i den forstand er der sæson hele året, men den er svær at fange i sommermånederne, da det er en koldtvandsfisk. Torsk foretrækker 2-10º varmt vand, og man skal derfor ud på meget dybt vand, for at finde torsk i sommermånederne. Ligeledes så migrerer torsk ikke for at gyde, det gør de i Nordsøen og Kattegat omkring januar til februar. Derfor kan man med fordel tage ud for at fiske med jigs i den tid, hvis man går efter at få en ny personlig rekord, da de er størst under gydningen.
Dog er det sagt med en løftet pegefinger, da man naturligvis ikke skal grovfiske dem, når de gyder. I denne tid samles torskene i store stimer, som ligner "buler" på et ekkolod, hvor mange fejlkrogninger forekommer ved at sænke et forfang ned i stimen, hvilket derfor frarådes.
En anden ting man kan tage i betragtning, i forhold til hvornår man skal tage ud og fiske efter torsk, er vejret. Fordi torsk er til at fange hele året rundt, så vælg den tid hvor der er bedst vind og vejr forhold. Her er April et godt tidspunkt, hvor vinden er mildere, så båden ikke gynger, og dagene er blevet længere, der er mere tid til at sejle langt ud og komme hjem igen inden det bliver mørkt.
Torskens mindstemål er 35 cm fra næsetip til halespids, udover Skagerrak og kattegat, hvor mindstemål er 30 cm. Torsken har ikke nogen fredningstid, men har en fangstbegrænsning på højst 5 torsk pr. dag, hvor der i februar og marts måned højst må hjemtages 2 torsk pr. dag. Der er de seneste år lavet tiltag for at have mere bæredygtigt torskefiskeri, bl.a. med begrænsningen på hjemtagning, men også lagt flere stenrev rundt omkring Als og Sønderborg i 2017-2020.
Gældende fra d. 1 januar 2020 fik fiskeriminister Mogens Jensen (S) forhandlet kvoter på torskefiskeri i bælterne omkring fyn, sjælland og lolland samt den vestlige østersø. Det betyder at lystfiskere kun må tage 5 torsk med hjem pr. dag pr. mand. Oprindeligt var kvoten 7, men er siden blevet sat ned til 5.
Torskene lever som sagt i alt fra 6 til 100 meters dybde. Så derfor er det mest optimale for torskefiskeri, at fiske fra båd eller fiskekutter, så du kan komme langt nok ud, hvor vandet bliver dybt. Her er det en stor fordel at have et ekkolod, til at lokalisere stimerne på bunden, og hvor der ligger skibsvrag. Torsk søger nemlig hen til skibsvrag for at stå i læ for strøm og for at finde føde. Så hvis du kender til placeringen af et sunket skib, eller du selv finder et med ekkolodet, så marker det på kortet, så du kan vende tilbage. Udover vragfiskeri, så holder torsk også til ved stenrev af samme årsag.
Når du har fundet en god fiskeplads, så sejler du forbi stedet, så du kan drive tilbage hen over det og fiske det igennem. Dette kan du gøre ca. 5 gange, hvorefter stimen af torsk har forladt stedet pga. uroen, men du kan typisk vende tilbage efter 2-3 timer og have godt fiskeri på den samme plads.
Når du har fundet en god fiskeplads, så sejler du forbi stedet, så du kan drive tilbage hen over det og fiske det igennem. Dette kan du gøre ca. 5 gange, hvorefter stimen af torsk har forladt stedet pga. uroen, men du kan typisk vende tilbage efter 2-3 timer og have godt fiskeri på den samme plads.
Når man fisker fra båd efter torsk, fisker man typisk med pirkemetoden, hvor der bruges en pirk og et torskeforfang. Her lader man pirken synke til bunds, og derefter spoler 1-2 meter ind, så forfanget og pirken svæver en meter over bunden. Herefter løfter man højt op i stangen, for derefter at lade forfang og pirk dale ned igen, så agnet bevæger sig i vandet med ca. en meter. Dette simulerer noget liv i forfanget, hvis det f.eks. er et blæksprutteforfang, så suser armene op og ned.
Her kan man også dele det store løft op i to mindre bevægelser for at simulere en mere syg fisk, og derfor et nemt måltid for en sulten fisk. Men uanset bliver det hårdt for armene og ryggen, når fiskeriet fortsætter over flere timer. Derfor benytter flere fiskere et fighter bælte, hvor stangen kan sættes i, så man bruger færre kræfter.
Hertil vil jeg huske alle på at det ikke er tilladt at rykfiske (se paragraf 16), da det skader fisk og intet har med lystfiskeri at gøre. Rykfiskeri er når personer bevidst går efter at fejlkroge fisken, ved at lave store hurtige ryk, så krogen sætter sig fast i siden, eller hvor som helst på fisken.
Til torskefiskeri er det vigtigt at bruge det rigtige fiskegrej, som det selvfølgelig også er ved andet fiskeri, men specielt ved torskefiskeri, er det meget hårdt og tungt fiskeri, så derfor skal fiskegrejet også være der efter. Mest populært til torskefiskeri bruger man et torskeforfang og en tung pirk i bunden, til at holde linen lodret i vandet. Udover torskeforfang og pirk kan man også bruge jigs, som er fordelagtig ved fiskeri efter store torsk over 10kg enkeltvis. Herunder vil jeg komme ind på fiskegrejet.
Ved fiskeri efter så store fisk, med tungt endegrej og med risikoen for at få bundbid, så er det super vigtigt at have en stærk fiskeline spolet på. Her vil jeg helt klart foreslå fletline, da torsk ikke bliver skræmt af den tydelige fiskeline, som andre fiskearter lader til at gøre.
Grunden til du skal bruge fletline frem for f.eks. monofilament er, at når du fisker på disse dybder, specielt ved 60-80 meter, så giver monofilament en elastisk effekt. Det gør, at du ikke kan mærke hvad der foregår med dit endegrej, når linen strækker og samler sig ved løft i stangen. Med fletline er du i direkte kontakt med dit endegrej, da det ikke er fleksibelt på samme måde, så du kan mærke når en torsk leger med dit endegrej.
En anden fordel ved at bruge fletline er, når du får bundbid (ja det kommer til at ske, og sikkert mere end én gang). Her kan du med fletline spænde bremsen på hjulet, og rive lige så hårdt du kan, indtil forfanget sprænger, da fletlinen er meget stærkere end det nylonline forfanget er lavet med, og derved redder du en stor del af fiskelinen når uheldet er ude. Med nylonline ville du muligvis have mistet forfanget og en stor del af nylonlinen, så hvis det sker et par gange på en dag, så er der ikke længere nok line på hjulet til at fiske videre.
En fiskestang til torskefiskeri skal primært kun være en ting: robust. Til andre slags fisk kan det være finesse, kastevægt og stang længde der er vigtig, men ved toskefiskeri handler det om stangens holdbarhed til det hårde "pumpe" fiskeri. Torskefiskeriet kalder man bl.a. for at pumpe, da man laver en pumpe bevægelse, når man skal have en torsk op fra mange meters dybde, det vil jeg komme nærmere ind på i næste afsnit. Derfor vil jeg helt klart foreslå en glasfiberstang, da de er meget robuste og ikke så dyre. Glasfiberstænger tåler mildest talt at blive mishandlet.
Når man skal vælge en havstang, så hedder de som regel noget med "boat" og har angivet en vægt f.eks. 30 lbs (13,6 kg), som fortæller at stangen er testet til at kunne holde 30 lbs i frit hængende vægt. På disse stænger står der ikke noget med kastevægt, da de ikke er beregnet til det, da man blot løsner fiskehjulet og lader agnet falde ned i vandet, fra kanten af båden.
vælg en stang på 30 lbs eller over ved tungt fiskeri. Når man får en kæmpe torsk på, eller to på en gang, så bruger man et skaft med en krog, til at hjælpe med at løfte fiskene op, så det ikke er fiskestangen der skal bære hele vægten.
Ja du gættede rigtigt, dit fiskehjul skal også være af en vis klasse for at kunne håndtere det tunge torskefiskeri. Et spinnerhjul er det meste populære fiskehjul her i Danmark, og det kan også gå til noget torskefiskeri, hvis det er stort nok, men det er ikke optimalt, da bøjlen vil blive skæv med tiden pga. den høje belastning. I stedet vil man bruge et havhjul, som er monteret oven på fiskestangen, i stedet for under som et spinnerhjul. Et havhjul er bygget op således, at det er mere kompakt, og linen spinnes direkte på hjulet, så belastningen ligger direkte på akslen.
For at belaste havhjulet og bremsen mindst muligt laver man en bestemt indspolning, som naturligvis også kan kopieres til andre slags fiskeri. Når man har fået en torsk på, så løfter man op i stangen, så fisken bliver hivet opad i vandet, derefter sænker man stangen i en hurtig bevægelse imens man spoler ind, som gentages indtil fisken er i syne. Hvis man spoler ind hele tiden, belaster man hjulet unødvendigt, så spol kun ind når der er en lav belastning.
Til torskefiskeri er pirk og torskeforfang mest populært, men jigs er også en mulighed, for mere interaktivt fiskeri. Et torskeforfang består som regel af 2-3 plastik blæksprutter alt efter størrelse, der virker rigtig livlige med deres mange arme, når de bliver trukket op og ned i vandet.
I gennem årene har jeg forsøgt mig med flere forskellige farver, men jeg vender altid tilbage til to bestemte, når de andre ikke virker. De mest sikre farvevalg efter min erfaring er rød eller hvid, en kombination af hvid og blå har også virket godt. Når man skal vælge farve til sit fiskeri, gælder det altid om at vælge nogle farver som fiskene er bekendte med i deres daglige fødeindtag. Den røde farve imiterer krabber, hvor hvid imiterer sild og andre fisk.
De samme farver gælder for pirken, men formen har ikke den store betydning. Jeg har fisket med både fiskeformet pirke, og pirke der bare ligner en stang metal, men torskene bider lige meget på, så gør hvad din mavefornemmelse fortæller dig.
Vigtigt ved valg af pirk er dens vægt, hvis man er inde i bælterne, hvor de er snævre, f.eks. omkring lillebæltsbroen, så er der stærk strøm, da der passerer meget vand igennem, og man skal derfor have en tung pirk på ca 300-500g. Når man kommer ud i et bredere område, så kan 150-300g gøre det, og på det gule rev vil jeg foreslå 400-500g. Tjek altid med din vejrudsigt for hvor stærk strømmen er i dit område.
Nu ved du hvordan, hvor og med hvad du kan fange torsk med, men her er lige nogle sidste tips og tricks.
Når du er ude og fiske torsk fra båd med pirk og forfang, hvis du så kan mærke, at der bliver leget med dit agn eller endda hvis du får bid, så er du sikkert tilbøjelig til at give et modhug med det samme. Men lad agnet hvile i 2-5 sekunder, for torsk går som sagt tæt omkring hinanden og er grådige, så hvis en torsk har fundet mad, så søger de andre hen for at se, om de kan få en del af kagen. Hvis du kan lade den hvile et par sekunder, så kan du se hvor tit du får dobbelthug.
Mht. modhugget, så er det ikke nødvendigt at give et hårdt modhug, da torskens mund er mere blød end andre fisk, og du risikerer blot at miste en fisk og gøre skade på torsken. Derfor er det nok blot at stramme linen til, og hale fisken ind.
Hvis du er ude i båd for at fiske efter torsk, men gerne vil have lidt varieret fiskearter med hjem, så kan du samtidig fiske efter enten makrel eller fladfisk. Ved at skifte blæksprutteforfanget ud med et makrelforfang vil mindre torsk stadig gerne bide på, samtidig med du kan få makrel. Hvis du gerne vil have fladfisk, kan du sætte et fladfiskeforfang på, da torsk spiser den samme føde som fladfisk og vil derfor også bide på dette. Du kan med fordel læse denne artikel om hvordan man fanger fladfisk.
Hvis artiklen har hjulpet dig, er du meget velkommen til at synes godt om fiskeoplevelser.dk på Facebook. Det vil jeg sætte meget stor pris på!
Copyright © 2018 - 2024 Fiskeoplevelser.dk - kontakt@fiskeoplevelser.dk - Cookie- og privatlivspolitik
Meget god informasjon ,forklaringer ,tips ,ang,torskefiskeri.Takk.vh. Frank.