Torsken er en velkendt fisk fra havet, ikke mindst på grund af udtrykket om 'at være dum som en torsk', men den er frem for alt en eftertragtet spisefisk. Dens kridhvide kød er ekstremt magert og proteinrigt, mens torskens store lever til gengæld er spækket med sunde omega-3 fedtsyrer og D-vitamin (kilden til den velkendte torskelevertran). Traditionen med at spise torsk nytårsaften stammer helt tilbage fra den katolske fasteperiode, hvor kød fra firbenede dyr var forbudt – heraf navnet nytårstorsk.
I dag er den almindelig at spise hele året rundt, da den kan fanges på alle tidspunkter af året, nogle tidspunkter bedre end andre, dem vil jeg komme nærmere ind på. Samtidig er torskefiskeri simpelt, så hele familien kan være med. I denne artikel vil jeg gennemgå hvad torsken er for en fisk, hvor man fanger den og hvilket grej der skal til, samt tips og tricks.
Torsken er en rovfisk der lever i primært saltvand, men også brakke vande. Udseendemæssigt er den lys brunlig, med mere brunlige pletter over hele kroppen og har en hvid sidelinje på begge sider af kroppen. Farverne kan variere mellem brun, grøn eller rødlige nuancer, alt efter hvilken dybde og miljø den er fanget i.
Særligt kendetegn ved torsken er den tydelige skægtråd der hænger fra hagen, som den bruger til at finde føde på bunden med. Torsken kan også kendes på dens store overbid, som samtidig danner det, der ligner en næsetip. Lidt anderledes er også dens mange finner, tre rygfinner og 2 gatfinner.
Torskens diæt består af krebsdyr, muslinger, snegle og børsteorme, og når de bliver større, skifter de over til fisk som sild, tobis, fladfisk og endda mindre artsfæller. En stor huntorsk er utrolig frugtbar og kan lægge op mod 5–9 millioner æg i en enkelt gydesæson. Trods de enorme ægmængder er overlevelsen lav, da torskeynglen er eftertragtet føde for alt fra vandmænd til skarv, mens de voksne torsk jages af både sæler og marsvin.
Torsk i de indre danske farvande omkring Fyn og Sjælland bliver sjældent lige så store som ude på det åbne hav. Her vejer en voksen torsk typisk 2–6 kg (ca. 35–70 cm), da torsken naturligt søger mod dybere og koldere vand, jo ældre og større den bliver. Skal du have en realistisk chance for at fange en ægte 'måler' (en torsk på over 10 kg), skal du derfor ud på Nordsøen, Skagerrak eller Det Gule Rev, hvor dybden, strømforholdene og fødemængden giver dem plads til at vokse sig store.
For at øge chancerne for at fange store torsk, skal man op til Skagerrak, Grønland eller ud på Nordsøen. Danmarksrekorden i torskefiskeri ligger på 36,25kg og er fanget på det gule rev, hvor verdensrekorden er på 44kg ud nord for Norge.
Torsken lever i stimer tæt på bunden på typisk 6 til 100 meters dybde (og helt ned til flere hundrede meters dybde i dybhavsgrave). Rent biologisk findes torsken i næsten alle de indre og ydre danske farvande fra Østersøen til Nordsøen, da den er en robust fisk, der kan tilpasse sig store variationer i både saltindhold og temperatur.
De bedste (og tilladte) fiskepladser i dag
Pga. de gældende fredninger og kvotestop i de indre farvande er det i dag udelukkende i Nordsøen og Skagerrak, at du som lystfisker må dyrke målrettet torskefiskeri:
Det Gule Rev og Nordsøens skibsvrag: Det absolutte hotspot i Danmark for havfiskeri og store torsk fra turbåde og kuttere på 30–80 meters dybde.
Vest- og nordjyske havnemoler: Molerne i f.eks. Hanstholm, Hirtshals, Thyborøn og Hvide Sande hvor der er dybt vand og gode strømforhold tæt på land.
I disse farvande samles torskene primært omkring faste bundstrukturer som skibsvrag, stenrev, muslingebanker og markante skrænter. Her finder de læ for den hårde strøm og masser af fødeemner som krabber, rejer, tobis og sild.
Torsk er koldtvandsfisk, der trives bedst i vandtemperaturer mellem 2 og 10 °C. Derfor flytter torsken sig i løbet af året, og dit fiskeri skal tilpasses sæsonen:
Efterår og tidlig vinter (Højsæson fra kyst og mole): Når efterårskulden sænker vandtemperaturen tæt på land, trækker torskene ind på lavere vand for at jage krabber, rejer og småfisk. Skumrings- og nattefiskeri fra havnemoler (f.eks. i Hanstholm eller Hirtshals) og dybe kystpladser er særligt effektivt her.
Forår (Marts – Maj): En fremragende tid til bådfiskeri i Nordsøen og Skagerrak. Vejret stabiliserer sig med mildere vinde, dagene bliver længere, og torsken jager aktivt efter vinteren.
Sommer (Dybhavs- og vragfiskeri): I de varme sommermåneder bliver overfladevandet for varmt. Torsken søger ud på dybder over 30–80 meter til dybe stenrev og skibsvrag, hvor bundvandet forbliver koldt. Sommeren er derfor højsæson for kutterture til f.eks. Det Gule Rev, fordi stabilt sommervejr giver rolige sejlforhold langt til havs.
Etik omkring gydetid og bulefiskeri: Torsken gyder i vintermånederne (januar–marts), hvor de samler sig i tætte stimer på dybt vand. Målrettet fiskeri direkte på disse gydestimer ("bulefiskeri") frarådes af både biologer og organisationer for at beskytte bestanden mod overfiskning og unødige fejlkrogninger.
En ting man kan tage i betragtning, i forhold til hvornår man skal tage ud og fiske efter torsk, er vejret. Fordi torsk er til at fange hele året rundt, så vælg den tid hvor der er bedst vind og vejr forhold. Her er April et godt tidspunkt, hvor vinden er mildere, så båden ikke gynger, og dagene er blevet længere, der er mere tid til at sejle langt ud og komme hjem igen inden det bliver mørkt.
Torskebestandene i de indre danske farvande er under historisk pres, hvilket har ført til markante stramninger i lovgivningen for lyst- og fritidsfiskere. De tidligere regler med dagsbegrænsninger på 5–7 torsk er for længst fortid. Når du planlægger din fisketur, skal du have 100 % styr på reglerne for mindstemål, fredning og de specifikke dags-kvoter for netop det farvand, du fisker i:
Torskens mindstemål:
Nordsøen og Skagerrak: Mindstemålet er 35 cm (målt i hel tilstand fra spidsen af snuden til spidsen af den udstrakte halefinne). Torsk under dette mål skal altid genudsættes straks.
Bemærk: I farvande med totalt forbud mod hjemtagning gælder mindstemålet i praksis ikke til landing, da samtlige torsk skal genudsættes uanset størrelse.
Har torsken en fredningstid?
Torsken har ikke en traditionel, kalendersat fredningsperiode på samme måde som havørred eller gedde.
Til gengæld fungerer det gældende stop for hjemtagning i de indre farvande som en permanent fredning for lystfiskere. Derudover frarådes målrettet fiskeri på tætte gydestimer ("bulefiskeri") i vintermånederne (januar–marts) på grund af etiske hensyn, bestandens tilstand og den store risiko for fejlkrogninger.
Gældende kvoter og dagsbegrænsninger (bag limits):
Bælterne, Øresund og den Vestlige Østersø (ICES-underområde 22, 23 og 24):
Kvote = 0 (Totalforbud mod hjemtagning): Lyst- og fritidsfiskere må ikke beholde fangede torsk. Alt målrettet torskefiskeri er stoppet i disse zoner.
Får du en torsk på krogen som utilsigtet bifangst (eksempelvis under fiskeri efter fladfisk, makrel eller havørred), skal den genudsættes øjeblikkeligt og så skånsomt som muligt – uanset fiskens størrelse eller tilstand.
Nordsøen og Skagerrak (herunder Det Gule Rev, Hanstholm og Hirtshals):
Kvote = Maksimalt 1 torsk pr. lystfisker pr. døgn.
Her er fiskeri fortsat tilladt fra kuttere, turbåde, småbåde samt fra havnemoler og kyststrækninger.
Vigtigt om trykfald (barotrauma): Torsk, der hives op fra dybder over 15–20 meter, tager uoprettelig skade på svømmeblæren og de indre organer på grund af den hurtige trykændring. Selvom en fejlfanget torsk genudsættes, kan den sjældent dykke ned igen og overleve. Undgå derfor bevidst dybt pirkefiskeri på vrag og stenrev i de indre farvande, hvor risikoen for uønsket torskebifangst er høj.
Husk altid at orientere dig i de nyeste bekendtgørelser hos Fiskeristyrelsen, da EU's kvoter og reguleringer evalueres og opdateres løbende.
Torskene lever som sagt i alt fra 6 til 100 meters dybde. Så derfor er det mest optimale for torskefiskeri, at fiske fra båd eller fiskekutter, så du kan komme langt nok ud, hvor vandet bliver dybt. Her er det en stor fordel at have et ekkolod, til at lokalisere stimerne på bunden, og hvor der ligger skibsvrag. Torsk søger nemlig hen til skibsvrag for at stå i læ for strøm og for at finde føde. Så hvis du kender til placeringen af et sunket skib, eller du selv finder et med ekkolodet, så marker det på kortet, så du kan vende tilbage. Udover vragfiskeri, så holder torsk også til ved stenrev af samme årsag.
Når du har fundet en god fiskeplads, så sejler du forbi stedet, så du kan drive tilbage hen over det og fiske det igennem. Dette kan du gøre ca. 5 gange, hvorefter stimen af torsk har forladt stedet pga. uroen, men du kan typisk vende tilbage efter 2-3 timer og have godt fiskeri på den samme plads.
Når man fisker fra båd efter torsk, fisker man typisk med pirkemetoden, hvor der bruges en pirk og et torskeforfang. Her lader man pirken synke til bunds, og derefter spoler 1-2 meter ind, så forfanget og pirken svæver en meter over bunden. Herefter løfter man højt op i stangen, for derefter at lade forfang og pirk dale ned igen, så agnet bevæger sig i vandet med ca. en meter. Dette simulerer noget liv i forfanget, hvis det f.eks. er et blæksprutteforfang, så suser armene op og ned.
Her kan man også dele det store løft op i to mindre bevægelser for at simulere en mere syg fisk, og derfor et nemt måltid for en sulten fisk. Men uanset bliver det hårdt for armene og ryggen, når fiskeriet fortsætter over flere timer. Derfor benytter flere fiskere et fighter bælte, hvor stangen kan sættes i, så man bruger færre kræfter.
Hertil vil jeg huske alle på at det ikke er tilladt at rykfiske (se paragraf 16), da det skader fisk og intet har med lystfiskeri at gøre. Rykfiskeri er når personer bevidst går efter at fejlkroge fisken, ved at lave store hurtige ryk, så krogen sætter sig fast i siden, eller hvor som helst på fisken.
Til torskefiskeri er det vigtigt at bruge det rigtige fiskegrej, som det selvfølgelig også er ved andet fiskeri, men specielt ved torskefiskeri, er det meget hårdt og tungt fiskeri, så derfor skal fiskegrejet også være der efter. Mest populært til torskefiskeri bruger man et torskeforfang og en tung pirk i bunden, til at holde linen lodret i vandet. Udover torskeforfang og pirk kan man også bruge jigs, som er fordelagtig ved fiskeri efter store torsk over 10kg enkeltvis. Herunder vil jeg komme ind på fiskegrejet.
Ved fiskeri efter så store fisk, med tungt endegrej og med risikoen for at få bundbid, så er det super vigtigt at have en stærk fiskeline spolet på. Her vil jeg helt klart foreslå fletline, da torsk ikke bliver skræmt af den tydelige fiskeline, som andre fiskearter lader til at gøre.
Grunden til du skal bruge fletline frem for f.eks. monofilament er, at når du fisker på disse dybder, specielt ved 60-80 meter, så giver monofilament en elastisk effekt. Det gør, at du ikke kan mærke hvad der foregår med dit endegrej, når linen strækker og samler sig ved løft i stangen. Med fletline er du i direkte kontakt med dit endegrej, da det ikke er fleksibelt på samme måde, så du kan mærke når en torsk leger med dit endegrej.
En anden fordel ved at bruge fletline er, når du får bundbid (ja det kommer til at ske, og sikkert mere end én gang). Her kan du med fletline spænde bremsen på hjulet, og rive lige så hårdt du kan, indtil forfanget sprænger, da fletlinen er meget stærkere end det nylonline forfanget er lavet med, og derved redder du en stor del af fiskelinen når uheldet er ude. Med nylonline ville du muligvis have mistet forfanget og en stor del af nylonlinen, så hvis det sker et par gange på en dag, så er der ikke længere nok line på hjulet til at fiske videre.
En fiskestang til torskefiskeri skal primært kun være en ting: robust. Til andre slags fisk kan det være finesse, kastevægt og stang længde der er vigtig, men ved toskefiskeri handler det om stangens holdbarhed til det hårde "pumpe" fiskeri. Torskefiskeriet kalder man bl.a. for at pumpe, da man laver en pumpe bevægelse, når man skal have en torsk op fra mange meters dybde, det vil jeg komme nærmere ind på i næste afsnit. Derfor vil jeg helt klart foreslå en glasfiberstang, da de er meget robuste og ikke så dyre. Glasfiberstænger tåler mildest talt at blive mishandlet.
Når man skal vælge en havstang, så hedder de som regel noget med "boat" og har angivet en vægt f.eks. 30 lbs (13,6 kg), som fortæller at stangen er testet til at kunne holde 30 lbs i frit hængende vægt. På disse stænger står der ikke noget med kastevægt, da de ikke er beregnet til det, da man blot løsner fiskehjulet og lader agnet falde ned i vandet, fra kanten af båden.
vælg en stang på 30 lbs eller over ved tungt fiskeri. Når man får en kæmpe torsk på, eller to på en gang, så bruger man et skaft med en krog, til at hjælpe med at løfte fiskene op, så det ikke er fiskestangen der skal bære hele vægten.
Ja du gættede rigtigt, dit fiskehjul skal også være af en vis klasse for at kunne håndtere det tunge torskefiskeri. Et spinnerhjul er det meste populære fiskehjul her i Danmark, og det kan også gå til noget torskefiskeri, hvis det er stort nok, men det er ikke optimalt, da bøjlen vil blive skæv med tiden pga. den høje belastning. I stedet vil man bruge et havhjul, som er monteret oven på fiskestangen, i stedet for under som et spinnerhjul. Et havhjul er bygget op således, at det er mere kompakt, og linen spinnes direkte på hjulet, så belastningen ligger direkte på akslen.
For at belaste havhjulet og bremsen mindst muligt laver man en bestemt indspolning, som naturligvis også kan kopieres til andre slags fiskeri. Når man har fået en torsk på, så løfter man op i stangen, så fisken bliver hivet opad i vandet, derefter sænker man stangen i en hurtig bevægelse imens man spoler ind, som gentages indtil fisken er i syne. Hvis man spoler ind hele tiden, belaster man hjulet unødvendigt, så spol kun ind når der er en lav belastning.
Til torskefiskeri er pirk og torskeforfang mest populært, men jigs er også en mulighed, for mere interaktivt fiskeri. Et torskeforfang består som regel af 2-3 plastik blæksprutter alt efter størrelse, der virker rigtig livlige med deres mange arme, når de bliver trukket op og ned i vandet.
I gennem årene har jeg forsøgt mig med flere forskellige farver, men jeg vender altid tilbage til to bestemte, når de andre ikke virker. De mest sikre farvevalg efter min erfaring er rød eller hvid, en kombination af hvid og blå har også virket godt. Når man skal vælge farve til sit fiskeri, gælder det altid om at vælge nogle farver som fiskene er bekendte med i deres daglige fødeindtag. Den røde farve imiterer krabber, hvor hvid imiterer sild og andre fisk.
Når du vælger pirk til torsk, handler det ikke kun om udseendet, men i høj grad om, hvordan pirken arbejder i strømmen, og hvilke dybder du fisker på i de tilladte områder i Nordsøen og Skagerrak.
Farvevalg: De mest sikre klassikere er rød/orange (som imiterer krabber og rejer på bunden) samt hvid, sølv og blå (som imiterer sild og tobis i vandsøjlen). På dybt vand over 40–50 meter kan pirke med selvlysende (glow/UV) detaljer give markant flere hug, da lyset er begrænset på bunden.
Form og aktion:
Buede sildepirke: Har en bredere profil og en flagrende, livlig gang i vandet, når de synker. De er ideelle på dage med svag til moderat strøm.
Kompakte rørpirke / stangpirke: Skærer lynhurtigt igennem vandsøjlen og er uundværlige ved stærk strøm, så din line forbliver lodret, og du bevarer den direkte føling med bunden.
Vægtguide til Nordsøen, Skagerrak og kysten:
Mole- og havnefiskeri (f.eks. Hanstholm eller Hirtshals): Lette kastepirke på 40–100 gram, som kastes ud og jigges rykvist ind over bunden.
Kystnært bådfiskeri i Nordsøen (20–40 meters dybde): Vælg pirke på 150–300 gram afhængigt af bådens afdrift.
Dybhavs- og vragfiskeri på Det Gule Rev (40–100 meters dybde): Her er strømmen ofte kraftig, og du skal typisk bruge pirke på 400–600 gram for at nå bunden præcist over vragene.
Ekspert-tip: Skift den store trekrog i bunden ud med en kraftig enkeltkrog eller assist-krog. Det minimerer risikoen for at sætte sig fast i skibsvrag og sten, samtidig med at det mindsker risikoen for fejlkrogninger betydeligt.
Nu ved du hvordan, hvor og med hvad du kan fange torsk med, men her er lige nogle sidste tips og tricks.
Når du fisker fra båd på Det Gule Rev eller på kutterture i f.eks. Norge med pirk og ophængere, er du måske tilbøjelig til at give modhug, så snart du mærker det første nap. Prøv i stedet at lade agnet hvile i 2–5 sekunder. Torsk og stimer af mørksej går ofte tæt sammen og er ekstremt grådige – når den første fisk hugger, tiltrækkes de andre af postyret. Venter du et par sekunder, sikrer du ikke blot, at krogen sidder perfekt i mundvigen, men du åbner også op for de klassiske 'dobbelthug', hvor en sej hugger på ophængeren, mens torsken snupper pirken.
Mht. modhugget, så er det ikke nødvendigt at give et hårdt modhug, da torskens mund er mere blød end andre fisk, og du risikerer blot at miste en fisk og gøre skade på torsken. Derfor er det nok blot at stramme linen til, og hale fisken ind.
Hvis du er ude i båd for at fiske efter torsk, men gerne vil have lidt varieret fiskearter med hjem, så kan du samtidig fiske efter enten makrel eller fladfisk. Ved at skifte blæksprutteforfanget ud med et makrelforfang vil mindre torsk stadig gerne bide på, samtidig med du kan få makrel. Hvis du gerne vil have fladfisk, kan du sætte et fladfiskeforfang på, da torsk spiser den samme føde som fladfisk og vil derfor også bide på dette. Du kan med fordel læse denne artikel om hvordan man fanger fladfisk.
Hvis artiklen har hjulpet dig, er du meget velkommen til at synes godt om fiskeoplevelser.dk på Facebook. Det vil jeg sætte meget stor pris på!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright © 2018 - 2025 Fiskeoplevelser.dk - kontakt@fiskeoplevelser.dk - Cookie- og privatlivspolitik
Meget god informasjon ,forklaringer ,tips ,ang,torskefiskeri.Takk.vh. Frank.