Bedste waders til kysten - her er de 6 udvalgte

1
Sidst opdateret 
1. februar 2023
De bedste waders fra simms bliver brugt til lystfiskeri

Vil du gerne finde de bedste waders, men er ikke helt sikker på hvad du skal gå efter? Så læs med her! Jeg vil gennemgå hvilke ting du skal være opmærksom på når du skal købe waders og give nogle forslag til waders som jeg synes er pengene værd i forskellige prisklasser.

De waders jeg har medtaget er delt op i åndbare waders og neopren waders. Jeg har forsøgt at holde mig til anerkendte mærker, da waders, især åndbare waders kan være en stor investering, så der vil man gerne have et brand der ved hvad de laver. Jeg håber du får et godt overblik over waders og finder dem der passer til dine behov.

Jeg har valgt ikke at tage PVC waders med i denne artikel, da der bliver færre og færre af dem på markedet. Det skyldes at PVC waders er lukkede waders som neopren også er, men hvor neopren er mere behagelige, måske lige pånær højsommer pga. varmen. Samtidig ligger de i cirka samme prisklasse og derfor oplever jeg at folk køber neopren frem for PVC.

Er du ny til lystfiskeri, så vil jeg anbefale du køber det billigste sæt åndbare- eller neopren waders, som set herunder. Prøv dem i et års tid og se hvad du synes. Fordelen ved neopren er at de holder godt på varmen, hvor du med åndbare waders yderligere skal investere i inderbeklædning for ikke at fryse, men får noget mere komfort.

Bedste åndbare waders

Åndbare waders er kendt for komfort, men med komfort følger der også et premium prisskilt med. I denne kategori er brands som: Simms og Patagonia de mest anerkendte og har de mest premium modeller. De har gjort et stort arbejde ud af at fabrikere det mest slidstærke, åndbare og vandtætte materiale til at lave waders af. Ikke sagt at de andre mærker ikke kan levere fornuftige waders også.

Hvilket problem løser åndbare waders? De er åndbare, ja det ligger i navnet, men hvorfor er det godt? Ved neopren waders trækker der intet ind, men heller intet ud, derfor kan de blive meget varme i sommermånederne og til tider helt ulidelige. Det løser åndbare waders ved at have membraner der søger for at vand ikke kan komme ind, men varmen fra din krop kan slippe ud. Det er som sagt lækkert i de varme måneder, men kommer også til stor fordel hvis du skal gå en rask tur til dit fiskespot.

Med åndbare waders får du også mere fri bevægelighed. De tynde lag stof er mere medgørelige end neopren, som kan ligge sig i store "deller" hvis de ikke sidder perfekt. Disse store "deller" kan være ubehagelige, da de presser på huden og gøre at du bliver ret øm over et par timers fiskeri.

Et minus der er ved åndbare waders er at de ikke just er varme at have på, så det kan være nødvendigt at købe noget varmt undertøj ved siden af, til at tage på i de koldere måneder. Klik her for at se tilbud på inderbeklædning.

Bedste åndbare waders begynder

Kinetic Classicgaiter Stockingfoot Olive

Her har du mulighed for billigt at prøve åndbare waders, som ellers ofte er en dyr affære. Disse Kinetic waders kommer med påsyet PVC støvle og gravel guards, så der skal du ikke ud og ofre ekstra. Derudover har de en frontlomme hvor du kan opbevare en lille æske med fluer. Til sidst har den også et vadebælte for ekstra sikkerhed, så hvis du skulle falde, så trænger vand ikke så hurtigt ned i dine waders. Men så er alt også nævnt, da det er en skrabet model, men som giver mulighed for at prøve åndbare waders, uden at skulle punge stort ud.

Fire gode punkter
Gravel guards
Frontlomme
Justerbare seler
Vadebælte

Bedste pris blandt 1 forhandlere

Last updated: 2025-02-11 06:01:21

Bedste åndbare waders erfaren

Simms Tributary

Simms er kendt for at være de ledende på markedet indenfor åndbare waders, med deres gode syninger og slidstærke materialer. Her har jeg valgt at tage modellen Tributary med, som er deres mere budgetvenlige model. Disse waders har naturligvis vadebælte, frontlomme og gravel guards. Bag frontlommen har du med indgang fra begge sider, mulighed for at få varmet hænderne i en fleeceforet lomme. På indersiden af wadersne, helt oppe i toppen, er der syet en lynlås ind, så man kan tilføje diverse lommer. Simms har en Tippet Tender Pocket man kan tilkøbe der kan påsættes. Disse waders er stocking foot, dvs. du skal tilkøbe støvler.

Fire gode punkter
Simms slidstærke materialer
Fleeceforet varmelomme
Indvendig lynlås til ekstra lommer
Gravel guards

Bedste pris blandt 2 forhandlere

Last updated: 2025-02-11 06:01:22

Bedste åndbare waders premium

Patagonia Swiftcurrent

Dette par er blandt de bedste waders, og er oppe i premium klassen, hvor der virkelig begynder at komme fokus på detaljerne. Her er produktet lavet af H2No Performance standard, der er en fire lags membran som giver vandtæthed, høj åndbarhed og god slidstyrke. For at minimere risiko for brud har Patagonia lavet så få samlinger de kunne, og  de samlinger der er, er syet efter kroppens form, så mobilitet bevares. Selerne kan tilpasses så wadersen kan sidde om hoften, så det passer med ens behov. På indersiden er der påsyet en lille lomme til at opbevare en flueæske eller mobiltelefon i. Denne udgave kommer naturligvis også med: vadebælte, frontlomme, fleecelomme og gravel guards. Hvis man vil have de absolut bedste waders fra Patagonia, så har Patagonia Swiftcurrent en mere premium udgave kaldet Swiftcurrent Expedition.

Fire gode punkter
Fire lags waders
Justerbare seler til hofte
Formsyet samlinger for mobilitet
Færre samlinger

Bedste åndbare waders premium+

Simms G3

Nu kan vi næsten ikke komme højere op i kvalitet, der findes faktisk kun den større model Simms G4, som har mere kvalitet og er de bedste waders fra Simms. Simms G3 og G4 er kendt for at have Simms GORE-TEX pro lag, der giver den bedste vandtæthed, åndbarhed og mobilitet (3 lag overkrop og 4 lag underkrop). Dertil har Simms særlige patenteret syninger til at forbedre levetiden på dine waders. Af features har disse waders naturligvis alt det de tidligere modeller har, særligt har selerne omvendt han/hun spænder, så wadersen nemt kan konverteres til hofte waders. Her får du altså nogle waders som er blevet testet fra enden til anden, lavet af Simms der har deres primære fokus på udvikling af waders og tøj til fiskeri.

Fire gode punkter
GORE-TEX PRO
Patenteret syninger
Justerbare seler til hofte
Alle features

Bedste pris blandt 3 forhandlere

Last updated: 2025-02-11 06:01:23

Bedste neopren waders

Neopren waders er der hvor man efter min mening får absolut mest for pengene, i forhold til at komme i gang med at fiske på kysten. I kategorien neopren waders er der ikke den største forskel på kvalitet, som der er ved åndbare waders. De største forskelle ligger i hvor mange features der følger med. Jeg har valgt at tage et par med fast støvle og en uden fast støvle med her.

Bedste neopren wader med støvle

Abu Garcia Neopren Waders

Disse waders er blandt de billigste begynder neopren waders, men får dig billigt i gang med kystfiskeri som de åndbare IMAX waders. Disse waders har efter min mening set en del popularitet, hvorfor de med tiden er steget i pris og man har valgt at ændre materialer på dem. Den gamle model er helt sort med hårde støvler lavet af PVC materiale. Den nye model er mere grønlig med støvler lavet af blødere gummi. Støvlerne har filtsåler på, som griber rigtig godt på glatte sten med alger. Dette par har også en frontlomme med velcro lukning, derudover er knæene ekstra forstærket mod slitage. Hvis man ønsker et par neopren waders med støvle, der passer til større former og har flere kvaliteter, så vil jeg foreslå Jenzi Neopren Waders

Tre gode punkter
Billige
Forstærket knæ
Filtsål til glat underlag
Varme om vinteren

Bedste neopren waders uden støvle

Scierra NEO-Stretch

Hvis du godt kan lide varmen fra neopren waders, men gerne selv vil bestemme støvlerne, så tag et kig på Scierra NEO-stretch. Disse waders har frontlomme med vandafvisende lynlås, vadebælte, gravel guards, inderlomme med lynlås og D-ringe til montering af værktøj. Til at forstærke samlingerne og forlænge holdbarheden, er alle samlinger tapet på indersiden og ydersiden. Dette gør at neopren materialet kan strække sig uden at samlingerne kommer under pres. 

Fire gode punkter
Ekstra lommer og D-ringe
Ekstra strækbar neopren
Varme om vinteren
Ind/udvending tape af samlinger

Se andre waders

Udover de waders jeg har medtaget her i artiklen, så findes der mange flere. Herunder er der waders af alle typer og prisklasser på tilbud. Du er også velkommen til at tage et kig i vores prisoversigt for waders for at se alle.
Gå til overblik

Hvis artiklen har hjulpet dig, er du meget velkommen til at synes godt om fiskeoplevelser.dk på Facebook. Det vil jeg sætte meget stor pris på!

Del gerne på 
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. Er der nogen steder hvor man kan få lavet waders

    Hvis man bruger str 49 og op

Nyeste indlæg

Tilbudsjagt

Vi har samlet over 18.000 produkter fra nogle af de mest populære webshops med fiskegrej. Ved at bruge vores pris sammenligner kan du finde det bedste tilbud 
Se tilbud nu

fiskeoplevelser.dk

Her får du gode fiske tips og god fiske viden, så du er klar til at fiske hele året rundt i salt- og ferskvand. Sørg for at overholde gældende regler hvor du fisker, og i det hele taget behandle naturen godt.
fiskeoplevelserfinallogo

Følg OS på

Copyright © 2018 - 2024 Fiskeoplevelser.dk - kontakt@fiskeoplevelser.dk - Cookie- og privatlivspolitik