Aborrefiskeri - guide til let at fange aborre i 2024

1
Sidst opdateret 
2. januar 2024

Aborrefiskeri er ret populært i Danmark, da det er en let tilgængelig fisk i de danske søer, som samtidig smager godt efter at have været en tur på panden. Desuden giver den en god fight på let fiskegrej og har flotte farver, særligt i foråret.

Så hvis du gerne vil vide mere om hvordan man fanger en aborre, så læs med her. Jeg vil ruste dig godt på, så du ved hvilke krav der er til dit fiskegrej, hvor og hvornår du skal fiske, samt genrelt viden og fisketips omkring aborrefiskeri.

Alt om aborre

Først vil jeg kort give en introduktion til aborren, hvad er det for en fisk? Det er altid godt at have et indgående kendskab til fisken, så man ved om der er noget man skal være opmærksom på og hvad der ellers er af tommelfingerregler.

Aborre udseende

Det der særligt kendetegner aborren er dens 6 til 8 striber over kroppen og orange finner. Aborrens farve går fra mørkegrøn eller gul på ryggen til hvid på bugen. Disse farver kan variere i deres tydelighed, alt efter hvor rent vandet er og hvornår på sæsonen de fanges. De orange finner er mest tydelige omkring gydningen i april. Aborren har to rygfinner der giver den et smart look, fordi den store rygfinne ligner en strittende hanekam.

Modsat de andre predator fisk i en sø, gedden og sandarten, så har aborren ikke nogen spidse tænder. Det gør at du kan have et godt greb på dem, ved at sætte din tommelfinger i undermunden og pegefingeren støttende under kæben. Det greb skal selvfølgelig kun bruges hvis du holder den vertikalt, ikke horizontalt, ellers skal du også støtte den under bugen.

Føde

Aborren kendt for at bide på små fisk og insekter. Deres naturlige føde er elritse, som de let kan finde i deres miljø. Elritser er en ikke så kendt fisk, men minder om havørredyngel og bliver 5 til 8 cm store, perfekt for en sulten aborre! Derfor er det godt at dit agn efterligner deres udseende. Softbait og woblere gør det rigtig godt

Udover efterligninger af elritser er melorme er en effektiv madding til passiv fiskeri efter aborre. Melorme kan findes i naturen i råddent træ, men det bliver hurtigt alt for tidskrævende, så jeg vil helt klart anbefale man køber dem. Melorme kan købes levende i de fleste fiskeri- og dyrebutikker, samt online. De kræver ikke meget at holde i live, og derfor er der også mange som selv opdrætter dem, i en lille farm der hjemme.

Melorme
Regnorm
Insekter
Rejer
Bunddyr (vandlopper eller lign.)

Aborre er ikke kendt for at være kræsen, den er en opportunist, det vil sige en tager det der byder sig. Så alt efter hvad der er lettest tilgængeligt for aborren, spiser den.

Fredningstid for aborre

Aborren trives så godt i Danmark at der ikke er nogen fredningstid. Hvis du ønsker at tage aborren med hjem for at spise, så forsøg at ramme udenom april måned, da det er her den gyder. Så sørger du for fortsat at have en god bestand i din fiskesø.

Mindstemål for aborre

Aborren har ingen mindstemål i ferskvand, fordi den trives så godt i de danske søer. Derimod i saltvand (brakvand) har den et mindstemål på 20cm.

Hvor fanger man aborre

Aborre kan fanges i stort set alle danske søer og i brakvand. I brakvand hvor saltindholdet ikke er for højt, findes de i fjorde, åer og nære kystområder i forbindelse med vandudløb.

Aborre er at finde i alle danske natur søer, så hvis du har adgang og lov til at fiske i en sø, kan du regne med at der er aborre. Aborren er ikke øverst i fødekæden, og den vil derfor at være at finde nær siv, åkaneder, væltede træer eller højtgroende bundplanter, så den har et sted at søge skjul.  

Generelt opholder aborren sig nær bunden. Her voksede den op med at spise vandinsekter og larver, hvilket den også i ny og næ vil gøre når det er svært at fange andre små fisk.

Hvis du hører en masse små plask i vandet med jævne mellemrum, så er det højst sandsynligt aborrer der jagter små fisk, som så springer op over vandet i håbet om at komme væk. Dette er en god mulighed for at få bid, da du ved hvor aborren er og at de er på jagt.

Mole

Aborrer er også at finde i brakvand omkring moler. Der er selvfølgelig et krav om at vandet skal være ferskt nok til at aborren kan trives der. Det vil være moler inde i fjorde, vige og steder hvor der er større vandudløb tæt på. Det nemmeste er at spørge lokale om de kender til om der findes aborre.

Ligeledes som i en sø, så vil aborren være at finde steder hvor den kan finde skjul, hvis der er fare på fære. Fordi aborren opholder sig steder tæt på et skul, så er der også massere af steder linen kan vikle sig ind i. Derfor er det godt at være bevidst om hvordan du vil styre aborren ud i det åbne, for hvis du lader aborren styre, så ender det galt.

Fiskegrej til aborrefiskeri

Aborrefiskeri stiller ikke de store krav til dit fiskegrej, men man får nu den bedste fiskeoplevelse hvis fiskegrejet passer til fiskeriet. Derfor vil jeg helt generelt komme ind på hvad du skal tænke over når du køber dit fiskegrej.

Fiskestang til aborre

Det største krav til din fiskestang er at den ikke må være for lang. Du styrer det selvfølgelig helt selv, men af erfaring, så er der ikke meget plads omkring dig når man fisker efter aborre. Hvis du fisker i en sø, så er der træer, buske og siv, og er du i båd, så har du en kammerat du skal koordinere med ikke at ramme og hvis du er på en mole er der lygter, både og mennesker.

Derfor vil jeg foreslå en 6 til 7 fod spinnestang, med den kastevægt du har brug for, omkring 3 til 15g. Du kan også gå ultralight med 2 til 7g. Ved at gå mere light får du en mere sensitiv stang, og kan bedre mærke en aborre der prikker til dit agn. Dernæst vil jeg foreslå en fast action fiskestang, dvs. en lidt mere stiv stang, da det meste aborrefiskeri er aktivt. Ved at have en fast action fiskestang har du rigtig god kontrol over hvordan dit agn bevæger sig i vandet, så du kan få det til at se mest attraktivt ud for aborren. Sørg også for at det er en kulfiberstang, det gør igen, at du får en mere sensitiv fiskestang.

Hjul og line til aborrefiskeri

De fleste fiskehjul kan bruges til aborrefiskeri, så her er det ikke nødvendigt at spændere i noget specifikt til aborren. Men hvis du slet ikke har noget hjul og gerne vil have et til aborre, så kig efter et i størrelsen 1500 til 2000.

Til fiskeline vil jeg se efter fletline i 0,10 til 0,12 der holder til omkring de 6 kg. Det er altid godt at være lidt på den sikre siden, så er der også en større sandsynlighed for du kan rykke dit endegrej fri, hvis du får bundbid. En anden ting der heller ikke er usandsynligt, er at en gedde kan finde på at bidde på, og de har noget mere kraft og vægt at slås med. 

Hvordan fanger man aborrer

De 3 bedste fiskemetoder til at fange aborre, er fiskeri med spinning, jerking og flåd med madding. Jeg vil kort fortælle om hver af dem.

Spinning

Spinning er ret simpelt, det foregår ved at man kaster sit agn ud og spoler det langtsomt ind igen. Modstanden i vandet ved indspolning, får agnet til at bevæge sig på en bestemt måde som skal lokke aborren. Dette kan gøres med spinnere og jigs m.m som endegrej.

Uanset hvad du fisker med, så er det oftest når man laver et spin stop, altså stopper indspolningen et halvt sekund, at aborren bider på. Så forsøg med spin stop når du har lavet 3 til 5 omdrejninger. Tempoet du spoler ind i, skal være lavt til moderat, da aborren kan være nysgerrig og godt kan lide at se sin mad an et kort sekund inden den hugger. Generelt er den heller ikke bygget til fart, da den har en mere klumpet krop, frem for aflang som et missil.

Generelt er jigs anset for at være den mest effektive måde at fange aborre på. Jigs kan nemlig ligne aborrens yndlingsmad, fisken elritse. En jig består af et jighoved (vægt lod støbt på fiskekrog) og et gummidyr. Gummidyret sættes på ved at følge krogen hele vejen gennem dens krop, og når den er på plads, brydes krogen ud gennem gummidyret.

Jerking

Jerking kan til dels godt se ud til at være det samme som spinning, men hvor spinnere blot kastes ud og hives ind igen, så handler jerking om at få dit endegrej til at se levende ud.

Til jerk fiskeri bruger man ofte woblere, gerne med en ske/lip som giver vandmodstand og får wobleren til at gå dybt ved indspolning. Dette passer godt med jerk fiskeri, da vi gerne vil lege med vores agn i det samme område så lang tid som muligt, inden vi skal kaste igen. Wobleren kastes ud, og spoles langsomt ind, med små ryk i stangen og spinstop. Du kan f.eks. forsøge at imitere en syg/skadet fisk ved at lave mange små ryk, dette kan vække aborrens interesse da det ligner et let bytte. Der findes også alverdens gummidyr som er effektive, så fisk med hvad du tror på virker.

Woblere

Flåd med agn

Flåd med agn er en passiv metode til aborrefiskeri. Jeg bruger det selv kun når det er tid til mad/øl pause, hvor man stadig gerne vil have spændeningen kørende for om der kommer et hug.  

Du sætter et flåd på din line, som er en plastik bobbel der flyder i overfladen af vandet og ca. 1,5 meter længere nede på linen har du din madding. Maddingen er en krog med f.eks. melorme. Krogenstærrelsen til aborre skal være størrelse 6, eller en størrelse over/under. Alt efter vandets dybde, kan du forsøge med forskellige længder, men generelt vil aborren holde til nær bunden.

Når der er en aborre som viser interesse vil du se dit flåd hoppe op og ned i vandet. Vent med at give modhug indtil du er sikker på aborren har taget maddingen i munden. Det kan du mærke på linen hvis du kan gør den lidt stram, eller hvis flåddet begynder at bevæge sig for meget rundt. https://fiskeoplevelser.dk/4-fiskeknuder-alle-boer-kende-laer-dem-her/

Når der er en aborre som viser interesse vil du se dit flåd hoppe op og ned i vandet. Vent med at give modhug indtil du er sikker på aborren har taget maddingen i munden. Det kan du mærke på linen hvis du kan gør den lidt stram, eller hvis flåddet begynder at bevæge sig for meget rundt. Hvis du har brug for hjælp til at binde knuder til din flåd opsætning kan du læse mere her.

Hvornår er det bedst at fange aborre

Herunder vil jeg komme ind på de forskellige faktorer fra naturens side, som du kan planlægge dit fiskeri efter, så du kan maksimere dine chancer for fangst af aborre. Se om du kan finde en dag, hvor de nedenstående fisketips træffer hinanden så vidt muligt.

Aborre sæson

Sæsonen for aborrefiskeri starter stille og roligt i marts måned, og strækker sig helt til september hvor det ebber ud. Der hvor fiskeriet topper er i maj, juni og juli. Det er netop de måneder der leverer den bedste trivsel for aborrer, men vejret og lufttrykket på den enkelte dag, har meget at sige om din fisketur bliver en succes. Generelt vil det dog kunne lade sig gøre at fange aborre hele året rundt.

Bedste vejr til aborrefiskeri

Det bedste vejr til aborrefiskeri afhænger af hvilken tid det er på året, da vandtemperaturen er forskellig, så er aborrens foretrukne vejr også forskellig. Aborren er det jeg vil kalde for en solskinsfisk, altså de bider bedst når det er godt vejr, hvilket er heldigt for os lystfiskere! Det skyldes bl.a. at aborrer jager meget med synet, og at de trives bedst ved relativ høj vandtemperatur.

Om foråret hvor vandet er køligt, foretrækker aborren solskinsvejr, da det varmer vandet nogle ganske få temperaturer, men det er nok til at se en væsentlig forskel i deres aktivitet. Derfor er det godt at se på omgivelserne og tænke over hvor solen har skinnet i længst tid. Kig efter hvor solen står op og om der er træer/bygninger der skygger for den ned mod søen. Der hvor solen har skinnet i længst tid, vil du have en god chance for at finde aborre.

Til sommer når temperaturen er steget meget, så kan det variere lidt. Aborre trives i 18 grader varmt vand, men når vandet er oppe omkring de grader, og solen skinner, så kan det blive lige til den gode side. Særligt vil man opleve lav aktivitet, hvis det har været en stille sommer mht. blæst, da det er med til at ilte vandet. Overvej derfor også hvordan vejret har været ugen inden. Men for meget blæsevejr kan rive op i bunden og gøre vandet grumset, hvilket er uegnet for aborrefiskeri.

Når det bliver efterår begynder aborren at konservere sin energi, og derfor falder deres aktivitet drastisk, samt med at vandtemperaturen også falder. Solskinsdage kan have en chance for at smide et par aborre af sig, ligesom om foråret. Om vinteren er der så lidt aktivitet, at vejret ikke har den store indflydelse. Ikke at aborre ikke kan fanges om vinteren, nogle (ikke mig) har helt sikkert succes med aborrefiskeri når der er kommet is på søerne. Husk at være korrekt påklædt til den pågældende årstid!

Outdoor bukser

Hvornår på dagen

Tilsvarende forrige afsnit om hvilket vejr der er bedst til aborrefiskeri, så svinger hvilken tid på dagen også. Igen er det solen som er afgørende. Om forår og efterår er fiskene normalt mest aktive midt på dagen hvor solen står højest. Når det er sommer vil det være tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, så du bør planlægge at fiske i skumring og daggry for maksimale resultater.

Lufttryk og aborrefiskeri

Med tiden har lystfiskere verden over set, et mønster i lufttrykket og hvornår aborren er mest aktiv. Aborren kan mærke lufttrykket ændrer sig, fordi det lægger et pres på vandoverfladen, som de kan mærke i deres svømmeblære. Svømmeblæren er organet som hjælper fisk med at holde en stabil opdrift, så de nemt kan svømme op og ned i vandsøjlen.

Generelt vil aborren bide bedst ved ensartet lufttryk over længere tid, men det er vigtigt at lufttrykket hverken er for højt eller lavt. Derudover har adskillige gange vist sig at når lufttrykket falder, så er aborren meget mere villig til at bide. Når lufttrykket falder, betyder det at der er et uvejr på vej. Mit gæt er at aborren ved at den hellere må skynde sig at få noget i skrutten nu, inden vandet bliver grumset. Herunder kan en liste ses med hvornår lufttrykket tillader de bedste muligheder for at fange en aborre.

  • Højttryk - 1030 hPa og op - ringe fiskeri
  • Mellem - 1005 til 1030 - ideelt fiskeri
  • Lavtryk - 1005 og ned - ringe fiskeri
  • Stigende tryk - ringe fiskeri
  • Stabilt tryk - ideelt fiskeri
  • Aftagende tryk - bedste fiskeri

Hvis du mangler en opskrift på aborre kan jeg foreslå denne artikel. Meget tradiotionel måde at tilberede fisk på, men det er altid en sikker vinder!

Hvis artiklen har hjulpet dig, er du meget velkommen til at synes godt om fiskeoplevelser.dk på Facebook. Det vil jeg sætte meget stor pris på!

Del gerne på 
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. Jeg synes det var meget
    Godt,man får mange informationer om aborre fiskeri, Texten er god jeg har fået lært mange ting om det grej jeg skal have og hvordan jeg kan fiske efter aborre så tak

Nyeste indlæg

Tilbudsjagt

Vi har samlet over 18.000 produkter fra nogle af de mest populære webshops med fiskegrej. Ved at bruge vores pris sammenligner kan du finde det bedste tilbud 
Se tilbud nu

fiskeoplevelser.dk

Her får du gode fiske tips og god fiske viden, så du er klar til at fiske hele året rundt i salt- og ferskvand. Sørg for at overholde gældende regler hvor du fisker, og i det hele taget behandle naturen godt.
fiskeoplevelserfinallogo

Følg OS på

Copyright © 2018 - 2024 Fiskeoplevelser.dk - kontakt@fiskeoplevelser.dk - Cookie- og privatlivspolitik